Home of the blues

I de her dage er jeg virkelig godt og grundig ked af alle de ting jeg ikke kan eller har kunnet på grund af min sygdom.. Jeg tænker tit over det, men det har fyldt meget siden jeg var til pigefødselsdag i Århus hos en dejlig veninde.. Jeg bliver utryg, fordi jeg er i nye omgivelser i hendes lejlighed og fordi, der er en jeg ikke kender.. Så mens vi gør os klar; tager makeup på, sætter håt og vælger tøj, bliver jeg nødt til at stå ude på altanen, fordi jeg sveder så meget, fordi jeg er presset..
Da vi skulle tage bussen ind til Sota sushi, hvor vi skulle spise fik jeg angst og havde det virkelig dårligt.. Da vi endelig kom ned og sidde ved bordet, rystede jeg og var bare helt færdig.. Jeg klarede resten af aftenen, men kun med nød og næppe.. Og jeg ville jo gerne bare give den gas og fejre min veninde.. Men de andre var heldigvis søde og forstående..

Jeg har tænkt over alle de ting jeg er gået glip af, har måtte give afkald på og generelt bare negative ting, og nu vil jeg skrive dem ned, for at få et overblik!

Kørekort (kunne ikke gennemføre det)
Mor og far (hele deres liv handler om at tage hensyn til mig)
Ungdomsuddannelse (både gymnasie og HF)
Festivaller (Roskilde, ligesom mange af mine venner)
Ar (både indeni og udenpå)
Rejse jorden rundt (efter gymnasiet, ligesom alle andre gør)
Efterskole (jeg lå i sengen meget af tiden uden nogen form for energi)
Aflyse aftaler (jeg må meget meget tit aflyse mine aftaler)
+ 30 kg (pga medicin og ikke at være i stand til at dyrke motion)
Uddannelse (blomsterdekoratør, veterinærsygeplejerske, konditor, læse japansk på uni)
Blomsterbutikken (jeg kan ikke passe aktiveringen og har ikke været der meget længe)
Hest (jeg er ikke rask nok til at passe en hest)
Normalt liv (jeg tvivler ærligt talt på at jeg nogensinde får et normalt liv)
Ensom (mange venner er faldet fra med tiden)
Ingen selvtillid (jeg frygter sommeren, hvor jeg ikke kan gemme mig under ti lag tøj)
Kronisk dårlig samvittighed (overfor stort set alle mennesker jeg kender)
Byture (jeg kan kun tage i byen på en meget meget go dag)
Mistede venskaber (ingen forståelse og tilgivelse for min til tider mærkelige opførsel)
Sveder (min medicin får mig til at svede, så frygteligt meget)
Ingen hverdag (sidder alene meget tit og laver ingenting)
Søvn (Enten sover jeg hele dagen og natten eller så kan jeg slet ikke sove overhovedet)
Anger (jeg er meget meget ked af mange af de ting der er sket tidligere)
Udseende ( mit hår er ødelagt, min hud er grim, er fed, kan ikke passe mit tøj)
N. (Knust hjerte.. Sygdommen ødelagde alting for os)


Hvis jeg ikke havde været syg, så ville jeg aldrig ha fået Silke.. Og heller ikke Millen.. Jeg elsker Mille, men Silke er min guldklump og min støtte og glæde når det er svært.. Silke er uvurderlig for mig og jeg vil gøre alt for hende.. <3

Hvordan kan man være ked af det, når halen kører på fuld kaft?



Hvordan kan man være ked af det, når man kigger på det her fjæs?



Hvordan kan man være ked af det når man Silke fjoller og skaber sig, når jeg er skidt?