Igår da jeg var på vej til bestyrelsesmøde i rideklubben, gik jeg og tænkte over at livet slet ikke er så værst endda. Ja jeg er syg, tyk og rimelig ensom, men på den anden side har jeg mere end jeg nogensinde kunne drømme om; min elskede familie, som betyder ALT for mig, min skøre, dejlige terapihund Silke, min klodsede Millemis og ikke mindst mine elskede heste. De to er uvurderlige for mig, men især Serafina. Men de gør mig begge så stolte! De er så smukke, dygtige og tvives rigtig godt.
Jeg var i Randers med min mor i går og kunne ikke rigtig finde noget tøj, der ville sidde pænt på mig, og så plejer jeg altid at blive mut og i meget dårligt humør, for lige for tiden kan jeg ikke se godt ud, som jeg gjorde i "gamle dage"
Men det kan mine heste eddermanme, så det hjælper! Når Serafina er stylet ligner hun en million og hun har kun det bedste og det dyreste udstyr! Hæhæ :D Og så er der jo min lille charmetrold, som smelter alles hjerter og samtidig vokser han sig så stor og lækker! De gør mig sååå stolte :D
Nu vil jeg lige blære mig og vise et par billeder af mine skabede krikker, der nusser, hygger og fjoller lidt ude på folden :D
