onsdag den 7. marts 2012

Før jeg dør vil jeg



Jeg ved at det kommer til at ske, men hold kæft hvor skal der kæmpes!

lørdag den 3. marts 2012

Conquest in the sunshine

I dag har jeg haft en af de bedste dage meget længe og det er ikke kun pga det fantastiske vejr, der er for tiden.. :)
I formiddags kl 10 drog jeg på skovtur sammen med en masse andre tøser i alle aldre fra min rideklub.. Vi var 14 i alt - både på rideskolens elevheste og på privatheste..
Jeg er så heldig at jeg er begyndt at ride en hest et par gange om ugen for en anden i stalden, så hende red jeg på.. Hun er en kæmpe hest med et helt fantastisk sind og så er hun simpelthen så dejlig at ride, både i naturen men i den grad også på dressurbanen, hvor hun kan alle øvelserne op til distriktsniveau.. Hun er Dansk Varmblod ligesom min egen hest og så hedder hun Conquest men i daglig tale bliver hun altid kaldet Prinsessen :)

Alle hestene opførte sig noget nær ekpemplarisk på turen, så den skal helt sikkert gentages.. Bagefter stod den på varm kakao, boller og to slags kage i solskinnet.. Super hyggeligt.. Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg bliver af at være sammen med de andre i klubben; det er fantastisk at være en del af et fællesskab :)

Efter en "sund" frokost stod den på staldarbejde og derefter havde vi (jeg) bestemt at vi skulle gøre forårsrent i vores sadelrum og vores rum til dækkener og skabe med div. ting osv.. Der var simpelthen SÅ beskidt og ulækkert og der boede mus i nogle dækkener og i min gamle ridehjelm.. Puha :(
Det var meeega hårdt, men hold op hvor var det en fed følelse bagefter!! Jeg er rigtig træt nu, men jeg er bare så glad og det bedste er at jeg skal ud og ride igen i morgen :D

Dejlig udsigt fra hesteryg.. Hesten jeg rider på er omkring 175 og den lille pony foran er ca 1 meter :)

Smukke Conquest og jeg! <3

Søde Nadia tager en slapper fra rengøringen :)

Forårs-udluftning ;)