tirsdag den 26. juli 2011

Godnat

Om lidt når jeg ligger i min seng og skal prøve at sove, vil jeg ikke tælle får, som man plejer.. Jeg vil tælle hvor mange smukke heste, der når at springe over store farvestrålende spring, inden jeg falder i søvn.. Og i nat vil jeg drømme ekstra meget om hende her!! Wauw hvor ville jeg gerne have hende.. suk..
Godnat fra Silke, Mille, Bella og Mette.. :-*

mandag den 25. juli 2011

Vinterbarn

Jeg ser allerede frem til at frosten bider sig fast i jorden og sneen daler fra himmelen.. Jeg er bestemt ikke et sommer-menneske; jeg får sommerdepressioner i stedet for novemberdepressioner.. Jeg hader varmen, lyset og den forventningen alle har til at man bare må og skal være social.. Jeg vil gerne et par uger ned i varmen og dase ved havet og sole, men jeg vil virkelig ikke leve i det..

Det bedste ved sommeren er alle de smukke blomster, der vokser alle steder, så en kedelig landevej bliver forvandlet til den smukkeste farvepalet.. Og om sommeren er min have skøn; plænen er grøn og frodig og overalt står stauder, sommerblomster, træer og buske i fuld flor.. Efter min første sommer som haveejer, kan jeg mærke at jeg kommer til at savne alle farverne og muligheden for at plukke friske blomster ind hver dag.. Det optimale for mig ville være sommer med vintertemperaturer ;)

Det er vel heller ikke helt tilfældigt at jeg har fået en lille slædehund, som elsker sne og vinter endnu højere end jeg gør.. Hun elsker at drøne rundt i sneen og springe hjortehop (kan i se det for jer) og møfle i sneen.. Hun kan blive i det hele tiden; hun elsker også at tage sig en lille lur i det bløde nyfaldne sne.. Måske skal jeg bygge en snehule til hende til vinter? :)

Noget andet jeg elsker ved vinteren er alt det smukke tøj der kommer frem i butikkerne.. Når jeg kigger i butikkerne her om sommeren, er det altid smukke striktrøjer, varme kjoler og halstørklæder jeg falder for.. Jeg har allerede planlagt hvilke støvler jeg skal ha til vinter, hvilken ridejakke/hundejakke jeg skal ha og i foråret købte jeg den fedste hue.. Heh..

Disse skønheder skal holde mine små fusser varme til vinter:
sorte Doc Martens støvler i sort lak med 8 huller
Lang og varm parka fra Hooks, som jeg skal ha på når jeg går ture med Silke  og når jeg rider.. Skal den mon være sort eller lilla? Huen vil jeg i øvrigt også ha :)

Købte denne fantastiske hue på Asos i foråret for ingen penge..
 Glæder mig til jeg kan bruge den igen ;)

søndag den 24. juli 2011

Hjemme igen

Jeg er hjemme igen efter to ugers ferie i Tyskland.. Jeg kom hjem sent igår aftes efter en meget lang tur hjemad, som til sidst også blev for meget for mig, men jeg klarede det.. Og endda uden at få helt amok når jeg kom hjem.. Det havde jeg ellers regnet med, men det gik :)

Lige nu sidder jeg i sofaen og putter mig i min nye Isabellas by Greengate plaid sammen med Silke.. Og den næste uge skal jeg putte med en ekstra snude; jeg skal passe lille Bella, mens hendes familie er på ferie.. Hun klarer alt det nye rigtig godt, selvom hun piver lidt engang i mellem og ikke helt ved hvad hun skal gøre ved Mille, men jeg er sikker på at det hele kommer til at gå..


Jeg er af uvisse årsager i dårligt humør.. AaB vandt over AGF, hvilket jeg er rigtig glad for af mere end en grund, men alligevel hænger hovedet nedad.. Det er som om at nu hvor jeg er hjemme fra ferien har jeg ikke mere at se frem til.. Og det eneste jeg har lyst til er at ride.. Men det er svært når man ingen hest har..  Men i morgen kommer min bostøtte heldigvis, så kan jeg snakke med hende og få pakket lidt ud.. Nu vil jeg op og løse lidt indtil jeg falder i søvn.. Godnat! :)

Silke bliver kølet af i Elben midt i Dresden

søndag den 10. juli 2011

Aftentur ved fjorden

Den anden aften gik Silke og jeg en dejlig tur ved fjorden.. Vi har gået ved fjorden tusind gange og hun har aldrig haft lyst til at gå i vandet, men her inden for de sidste uger er hun blevet helt vild med vand.. Hun springer og spurter ud i vandet efter de pinde jeg kaster og hun elsker at gå inde i det lave vand og pladre i sandet og finde muslinger.. Hun er så sød <3

Fuld fart efter pinden

Silke flyver på vandet :)

Skatter :D

En beskidt Muddi synes det er hårdt at sidde stille for fotografen..

Silke hygger

fredag den 1. juli 2011

Dresden 2004

Min fantastiske søster tager mandag på sprogkursus i Dresden, så hun kan få snakket en masse tysk.. Når Tine er færdig med kurset slutter vi os til hende og holder ferie et andet sted i Tyskland..
Vi har før været et par dage i Dresden i 2004.. Der var jeg 15 og Tine var 19.. Det er lidt sjovt at se de billeder, så det skal Tine ikke snydes for :)


At være ung.. og tynd ;)

Jeg er bare helt vild med mine lyserøde plastik armbånd! Hvorfor sagde du ikke noget til mig Tine? ;)

Hvor er vi søde :) Hvis man ser godt efter, så kan man se at jeg har et sugemærke på halsen og min daværende kærestes halskæde på :D Og Tine har Tiger Tunes badge på!

Du er verdens bedste <3
  
Ps. I dag er jeg syg og træt, så kan slet ikke formulere mig ordenligt.. Men det er også billederne, der er det vigtigste i dette indlæg :)