mandag den 25. juli 2011

Vinterbarn

Jeg ser allerede frem til at frosten bider sig fast i jorden og sneen daler fra himmelen.. Jeg er bestemt ikke et sommer-menneske; jeg får sommerdepressioner i stedet for novemberdepressioner.. Jeg hader varmen, lyset og den forventningen alle har til at man bare må og skal være social.. Jeg vil gerne et par uger ned i varmen og dase ved havet og sole, men jeg vil virkelig ikke leve i det..

Det bedste ved sommeren er alle de smukke blomster, der vokser alle steder, så en kedelig landevej bliver forvandlet til den smukkeste farvepalet.. Og om sommeren er min have skøn; plænen er grøn og frodig og overalt står stauder, sommerblomster, træer og buske i fuld flor.. Efter min første sommer som haveejer, kan jeg mærke at jeg kommer til at savne alle farverne og muligheden for at plukke friske blomster ind hver dag.. Det optimale for mig ville være sommer med vintertemperaturer ;)

Det er vel heller ikke helt tilfældigt at jeg har fået en lille slædehund, som elsker sne og vinter endnu højere end jeg gør.. Hun elsker at drøne rundt i sneen og springe hjortehop (kan i se det for jer) og møfle i sneen.. Hun kan blive i det hele tiden; hun elsker også at tage sig en lille lur i det bløde nyfaldne sne.. Måske skal jeg bygge en snehule til hende til vinter? :)

Noget andet jeg elsker ved vinteren er alt det smukke tøj der kommer frem i butikkerne.. Når jeg kigger i butikkerne her om sommeren, er det altid smukke striktrøjer, varme kjoler og halstørklæder jeg falder for.. Jeg har allerede planlagt hvilke støvler jeg skal ha til vinter, hvilken ridejakke/hundejakke jeg skal ha og i foråret købte jeg den fedste hue.. Heh..

Disse skønheder skal holde mine små fusser varme til vinter:
sorte Doc Martens støvler i sort lak med 8 huller
Lang og varm parka fra Hooks, som jeg skal ha på når jeg går ture med Silke  og når jeg rider.. Skal den mon være sort eller lilla? Huen vil jeg i øvrigt også ha :)

Købte denne fantastiske hue på Asos i foråret for ingen penge..
 Glæder mig til jeg kan bruge den igen ;)

1 kommentar: