mandag den 13. juni 2011

Tiden går

Kan I huske gåden "Hvad er det der går og går, men kommer ingen vejne?"  Jeg kan ikke huske om svaret er et ur eller tiden.. Men jeg føler at mit liv bare går og går uden at jeg overhovedet kan følge med eller kommer nogen vejne..
Mens alle andre lever deres liv, sidder jeg her alene i min lejlighed med gardinerne trukket for.. Folk får uddannelser, bliver forelskede, får kærester, arbejder, rejser osv.. Og hvad gør jeg? Jeg bliver bare mere syg og mere isoleret..
Men nu får jeg snart nye venner.. Hjemmeplejen skal måske til at besøge mig hver aften, fordi jeg får angst når jeg skal tage min medicin.. Jeg ser bare virkelig frem til at bla. folk fra min gamle folkeskole, skal komme ind i mit hjem for at give mig piller, som jeg er ynkelig nok til ikke selv at kunne tage..

HVIS jeg engang bliver rask, så har jeg spildt hele min ungdom på at være syg.. Sygdommen har ødelagt alt for mig.. Jeg hader den så ubeskriveligt meget!!!!!!!! Jeg er ved at bliver sindssyg og har lyst til at skrige og smadre mig selv og hele verden.. Men det må jeg ikke, så jeg kan bare sidde her alene og vente pænt på at samfundet har tænkt sig at give mig noget hjælp.. Lige nu er jeg for syg til at klare mig selv herhjemme og ikke syg nok til at blive indlagt.. Jeg er ved at brække mig over min situation.. Min sygdom lammer og invaliderer mig..
Og hvis jeg døde, hvem ville gå op i det udover min familie? Folk ville ikke engang opdage det..
Nogen gange drømmer jeg om at jeg er (fysisk) dødssyg, så han kunne komme og besøge mig en sidste gang, fordi det var mit sidste ønske.. For så ville han da blive nødt til at komme og besøge mig, ikke? Det er dælme en syg drøm, for det er ikke en sove-drøm, men en drøm jeg har når jeg dagdrømmer..

1 kommentar:

  1. Ih, jeg havde skrevet en kommentar, men den er helt forsvundet nu. Nå, men jeg kan virkelig godt forstå, at du føler tingene står lidt stille for dig lige nu. Det gør de jo også. Men du har stadig udsigt til, at der skal ske nogle ting, f.eks. terapi. Jeg ved godt, at det ikke er nogen stor trøst, og jeg forstår godt, hvor træls det hele er. Jeg hader, at du ikke kan få noget bedre og hurtigere hjælp.

    SvarSlet