onsdag den 1. juni 2011

Burhan G

Hvis mit hjerte ikke var lovet væk til anden side, så ville jeg være forelsket i Burhan G.. Og hans tekster.. De er så dybe og smukke, som ingen andre i dansk musik..
Jeg er ikke så meget til hans blærerøvs/bar-overkrops image, som han havde med Nik og Jay.. Men hans stemme tager pusten fra mig og teksterne kommer helt ind under huden på mig.. Helt derind hvor ingen ellers kommer mere..

Det var N. der fik mine øjne op for Burhan G, fordi han spillede "Kun Dig" for mig og det endte med at blive "vores sang" Og jeg fik hurtigt en lille drøm om at N. ville synge den til mig til vores bryllyp.. Det er stadigvæk en drøm, men en drøm som jeg ikke fortæller nogen om længere.. Selvom jeg stadig tænker på N ligeså tit som jeg gjorde da vi var kærester, har jeg de sidste måneders tid prøvet på at lade være med at snakke om ham, for er så bange for at folk skal sige at jeg skal lade være med at tænke på ham.. Men det kan jeg bare ikke.. Jeg har prøvet og prøvet og prøvet, og hvis jeg ikke siger det højt, så behøver jeg ikke komme med forklaringer til nogen..

Men Burhan har hjulpet mig rigtig meget i mine svære perioder.. I de perioder, hvor endnu et stykke flækker af mit hjerte og efterlader det i en kritisk tilstand, hvor smerten siver ud i hver en lille del af min krop.. Han sætter ord på de følelser og smerter, der kører rundt indeni og gør mig sindssyg.. Selvfølgelig er hjælper det som sådan ikke at høre noget bestemt musik, men når jeg hører Burhans sange, er det som om ordene kunne være kommet ud af min egen mund..

Jeg skulle gentlig ha været til koncert med ham igår sammen med min veninde Lykke, men jeg havde det ikke så godt, så det kom vi desværre ikke :( ØV!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar