En hjælpende pote

Hele min barndom plagede jeg mine forældre hver dag om en hest eller en hund.. Næsten hver dag skrev jeg det på indkøbslisterne til Brugsen og lavede julekort med dyr, der havde bånd og kort på, hvorpå der stod "Til Mette" Men lige lidt hjalp det..

Der skulle (desværre) en persolig tragedie til, før jeg kunne få et af mine ønsker opfyldt.. N. slog op med mig d. 4 januar 2010 og d. 11 var vi oppe og hente Silke..
Jeg var fuldstændig knust efter han gjorde det forbi med mig og det eneste jeg ville var at være sammen med Anouk.. I de dage var der absurd meget sne, men vi måtte trodse politiets advarsler og køre ud og hente hende..
Anouk er en stor New Foundlænder, som jeg har lånt meget af mine forældres venner.. Hvis jeg ikke havde haft hende de første dage, ved jeg ikke hvordan jeg skulle være kommet igennem dem..
Anouk er en rigtig terapihund; hun er fantastisk go til at trøste, når man græder og er helt ude af den.. I de første dage sad jeg meget på gulvet med armene rundt om Anouk, der lænede sig ind mod mig med hele sin vægt, og slikkede mig i hovedet når hun kunne komme til det.. Bliver helt rørt af at tænke på det :)

Men Anouk kunne jo desværre ikke blive hos mig for evigt, så pludselig sagde mine forældre at jeg måtte få en hund i fødselsdagsgave fra Bedstemor..
Jeg fandt straks Silke inde på hundegalleri, men mine forældre synes nu lige jeg skulle kigge efter andre også.. Det vidste jeg at jeg ikke behøvede.. Dagen efter aftalte vi med hendes ejere at vi kom derop den følgende dag.. Så mor og jeg trodsede sne, is og sjap for at køre til Thy for at se på hende.. For nu når jeg havde ventet knap 21 år på hende, så ville jeg ikke vente så meget som en dag mere!
Der var jo bare INGEN tvivl da jeg så hende: hun skulle være MIN! Og det har hun været lige siden og det vil aldrig blive anderledes.. Jeg vil opgive alt for min lille guldklump..
Hun har hjulpet mig igennem flere svære tider; både sorgen over N. og hun kom og besøgte mig hver dag da jeg var indlagt på psyk.. Hun hjælper mig stadig hver dag når jeg har det skidt.. Hun er ligesom en førehund for blinde.. Hun hjælper mig til at klare hverdagen.. Hun er min solstråle og jeg mangler hende ved min side, hvis jeg ikke har været sammen med hende i et par timer..

Anouk og jeg.. Billedet er taget fra de dage hvor Anouk boede hos mig og var min terapihund..

Billedet er taget 3 dage efter Silke kom hjem til mig.. Allerede dengang kunne hun få mig til at smile, selvom jeg indvendigt var ved at brænde op af sorg og smerte..