Umiddelbart har jeg overhovedet ingenting til fælles med disse to smukke kvinder.. De var smukke, fantastiske og elsket af hele verden.. Men når man ser under overfladen dukker, der jo ofte nogle ting op.. Det viser sig at man næsten er 100 % sikker på at de begge to var borderlinere, ligesom jeg selv er.. Og man kan da sige at de fik meget ud af deres liv trods alt.. Der er jo selvfølglig forskellige grader af sygdommen, men det er da dejligt at tænke på at de (især Marilyn, som man ikke kan undgå at elske), fik så meget ud af deres liv, når man tænker på at mange med diagnosen ikke engang kan have et normalt arbejde.. Tragisk nok døde de begge to meget unge, og den ene formegentlig af selvmord, men det vil jeg ikke tænke på.. Jeg vil bare glæde mig over at jeg har noget til fælles med to af verdens mest elskede kvinder :)
Det er nemlig rigtigt, det er sådan man skal tænke. Godt indlæg, sødeste.
SvarSletMeget fin måde at sætte tingene i perspektiv
SvarSletJa nogengange må man jo finde det positive i det negative :)
SvarSlet