søndag den 20. maj 2012

Sunday is funday :D

I dag har jeg bare haft en helt gennemført fantastisk dag :-*
Jeg har været i selvskab med nogle fantastiske mennesker og mine elskede hypper!


Jeg kom til at gå riiigtig sent i seng igår (lørdag) fordi jeg så både Niceville og Nord og Syd, så jeg sov rimelig længe til omkring en tolv tiden.
Ved halv to tiden tog jeg op i stalden med to af de sødeste mennesker jeg kender <3 Sille og Linda. Sille er en pige på 11 år, som rider oppe i klubben og Linda er hendes mor. Jeg er kommet til at snakke mere og mere med dem begge to og nu hygger vi os bare så meget sammen altid :)

Da vi kom op i stalden kunne jeg se at begge mine heste lå fuldstændig udstrakt og sov middagslur, så jeg skyndte mig straks at gå derop, for at hygge med dem. Jeg elsker at sidde ved Serafina når hun ligger ned - det giver en intimitet og følelsen af at vi har et helt specielt bånd sammen <3 Jeg tog selv lidt billeder af dem og Linda tog nogle af os på afstand, men hendes kamera på mobilen er helt afsindigt dårligt, så de er næsten ikke værd at ligge ind :(

Da vi havde hygget nok trak jeg dem ind og striglede dem og så kom vi til at sjove, for Serafina skulle nemlig vaskes. Vi havde delte meninger om hvorvidt det var fedt eller ej, men hun klarede det super godt - taget i betragtning af at hun ikke er blevet vasket siden sidste sommer og at hun heller ikke var helt tryg ved det dengang.

Da vi var færdige i stalden besluttede vi os for at køre ned på havnen og spise en is i det skønne vejr. Der fik vi rigtig hygget og snakket. Vi aftalte bla. at vi skal til Hjallerup Marked. Det glæder jeg mig meget til - for har aldrig været der før!
Oppe i stalden viste Linda mig forresten også tegningerne over deres nye hus, som de er i gang med at bygge. Tror det bliver super lækkert!

Efter is-hygge stod den på lækker italiensk aftensmad hjemme ved mor og far. Vi fik pasta med peberfrugt og gorgonzola og bruchetta med ricotta (vi kunne ikke få fat i ricotta, så vi købte mascarpone og blanede det med nogle kryderier og parmesan) Det smagte meget lækkert! Min mor er den bedste kok!

Efter aftensmad tog jeg op til Mia fra klubben, hvor den stod på junior-udvalgsmøde. Det var rigtig hyggeligt og vi fik lavet det vi skulle :) Jeg er så glad for at jeg udover mine skønne heste også har fået gode venner i klubben :)
Så alt i alt har det bare været en skøn dag - bortset fra at jeg er mega solskoldet - ved bare ikke hvornår det er sket? :D

Jeg kan ikke beskrive hvad I to betyder for mig!

Jeg forstår ikke hvordan min ellers så smukke hest kan være så grim!
Det ligner jo at hun er død!

Lille englebasse <3

Efter badet fik Laffe sit sommeroutfit på :D


3 kommentarer:

  1. Oj det er muligvis de kæreste billeder jeg har set! Hvor er de bare søde som de hygger sig i solen :D

    SvarSlet
  2. Det lyder bare SÅ godt, og hvor er de dog skønne i solen, de kære små. :)

    SvarSlet
  3. Ja de er bare SÅ søde :)
    De lå også begge to og stønnede og brummede af fryd :D

    SvarSlet